![Værløse Folkemusikanter skabte den helt rigtige stemning med deres klingende og rytmiske folkemusikalske danse fra de gode gamle dage.](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390383-300x225.jpg)
Sangernes vinger og folkemusikanternes violiner samlede de lokale musikere på forårets første dag den 1. marts 2015 i Kulturhuset Galaksen, og den blev uforglemmelig.
![Skovgårdens Kor tændte foråret lys hos de mange tilskuere, der trodsede det kedelige vejr med et besøg i Galaksen.](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390420-300x225.jpg)
Arrangementet fortsatte traditionen med opfordringen “Så syng da, Furesø”, og det gjorde sangerne fra Skovgårdens Kor, Visens Venner i Furesø og naturligvis også de dygtige musikere fra Værløse Folkemusikanter.
![Visens Venner i Furesøfremførte blandt meget andet også en næsten tårevædet udgave af Lone Kellermanns og Gasolins "Se, Venedig og dø".](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390407-300x225.jpg)
Sammen førte ensemblerne egnens århundrede årige gode, gamle musikalske traditioner videre frem til vores tid.
![Visesangeren Laila H. Nielsen og Jørgen Nielsen fik smilet frem hos de glade sangere fra Skovgårdens kor, mens de lyttede til den gribende og morsomme sang om de troløse ungersvende i Venedig.](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390409-300x225.jpg)
I løbet af de små tre timer, som koncerten varede, formåede de aktive at skabe en minderig og frugtbar atmosfære, der lover godt for fremtidens fællesskabende aktiviteter på lokalt plan.
![Visesangerne Hans Aagaard og Per Kruse kender vi fra mange forskellige musikalske sammenhænge. Ved forårskoncerten i Galaksen den 1. marts sang de Glunternes "En måneskinsnat på Slotbakken".](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390416-300x225.jpg)
Ved forårskoncerten i Galaksen den 1. marts sang de Glunternes “En måneskinsnat på Slotsbakken”.
![Visesangeren og skuespilleren Mette Brønden kunne glæde sig over et varmt og kærligt bifald, da hun sang "En over og en under".](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390369-300x225.jpg)
Forårskoncerten bød også på en nytolkning af Evert Taubes “Pigen fra Havanna” Den er oprindelig skrevet i Firenze i 1920 og tilegnet en cubansk skønhed. I den oprindelige udgave af visen havde Taube lagt en sordin på kærlighedens detaljer. Det samme er ikke helt tilfældet i Jørgen Nielsens nytolkning.
![Visesangeren Jørgen Nielsen sang om "Pigen fra Havanna"](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390414-300x225.jpg)
![Laila Maegaard begejstrede det kvindelige publikum med sin vise om kvinder og mænd. Navnlig verset, hvor hun slår sin ægtemand ihjel gjorde lykke - hos damerne.](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/03/P1390422-300x225.jpg)
Traditionen tro deltog borgmester Ole Bondo Christensen også i Forårets “Så syng da, Furesø”. Centralt i hans univers står også bestræbelserne på at skabe gode rammer for byens musik- og kulturliv. Ole Bondo Christensen:
![Borgmester Ole Bondo Christensen har et livslangt forhold til den folkelige og levende sangtradition.](https://www.visensvennerfuresoe.dk/wp-content/uploads/2015/02/Bondostående-fra-siden-225x300.jpg)
Han fortæller blandt andet:
” Poesi, musik og sang åbner sindet mod livets storhed, livets sårbarhed og til tider dystre kompleksitet. Det er mange digtere rigtig gode til. Musik åbner følelser, som vi skal være i forbindelse med for at blive hele mennesker, der erkender livet i alle dets aspekter, sorger og glæder. Tilsammen sætter poesi, musik og kunst i det hele taget livet og eksistensen i perspektiv og giver det mening og retning. Det er en værdifuld kontrast til de ofte støvede notater, om hvordan verden skal forstås, som man som borgmester bruger meget tid på i det daglige”, understreger Ole Bondo Christensen. Og han fortsætter: ”Vi er som mennesker jo ikke blot sat i verden for at gå på arbejde for at spise og drikke. Vi er her jo for at opleve tilværelsens mysterier – og meget gerne sammen med andre. Her oplever vi, at musik og sang gør mennesker modtagelige for disse livets stjernestunder.”